FORORD fra skriftet udgivet ved Stiftelsernes 150 års jubilæum

Hele skriftet kan DOWNLOADES HER

Når Typografernes Stiftelser kan fejre 150 års beståen, så er det for mig en særlig ære at få lov at være formand . Det at have medlemmernes tillid er for mig noget særligt. Det forpligter selvfølgelig også til, at man yder det optimale for at få det til at fungere i dagligdagen.
Jeg blev meldt ind i Stiftelserne i 1958, da jeg første gang startede på Berlingske, dengang var der mange som agiterede for et medlemskab blandt vi unge, noget vi savner lidt i dag, hvor medlemstilgangen er ret så beskeden.
I forhold til hvor mange vi er blevet efter diverse fusioner på det faglige område, burde det jo vrimle med nye medlemmer. Jeg
må så tilstå, at jeg forsømte at holde medlemskabet, da jeg af personlige årsager søgte udenbys. Men da jeg i 1970 igen gjorde min entre på Berlingske, så opkrævede inkassatoren pligtskyldigt kontingent til Stiftelserne.
Efter et år kom han forundret og spurgte, om jeg ikke var medlem, for ifølge hans bog stod jeg opført som medlem fra min
tidligere ansættelse. Det løste vi elegant ved, at jeg genindmeldte mig og har holdt fast i dette.
I 1984 flyttede jeg ind i Stiftelserne , og på et tidspunkt blev jeg beboerrepræsentant, dette var jeg i en kort periode, da jeg hurtigt blev valgt ind i bestyrelsen .
Her blev jeg sekretær, idet man havde en tradition med, at den sidst valgte skulle være dette. Denne tradition holdt op med mig,
for da der var nyvalg, mente man, at jeg bestred det job så godt, at det ville være fjollet at skifte.
Ak ja, man har et standpunkt, til man tager et nyt. Nu skal det ikke forstås således, at jeg var utilfreds med ordningen, jeg kunne
godt lide at være referent. Senere fik jeg koblet lejlighedsanvisningen på, og det var interessant.
I denne periode indførte vi ny teknologi med indførsel af computere, det skete ikke uden sværdslag, så starten var ret så primitiv. For at få et brev ud måtte vi skifte diskette adskillige gange, det var en drøj tid, heldigvis forstod man bedre værdien af nyt "isen-
kram", og der blev indkøbt tidssvarende computere.
Det betød blandt andet, at vi sparede store penge på revisionen, idet kassereren afleverede en diskette frem for som før-
hen, hvor samtlige bilag lå pænt arkiverede i ringbind.
Vi sparede også en de l på trykomkostningerne af beretningen, idet vi selv trykte medlemsfortegnelsen. Dette arbejde udførte vore kolleger i offset. ak ja. også der var den nye teknik trængt ind.
Det skal for øvrigt med. at da jeg tiltrådte som formand. anbefalede jeg. at vi fik trykt det hele selv. Desværre indtraf der en del tekniske uheld. men vi planlægger bedre til næste års udgivelser.
Tidligere havde vi en pæn formue. takket være fornuftige bankaftaler og en rimelig forrentning af aktiviteterne. samtidig fik vi fra administrationen det "gode" råd. at vi skulle ignorere tilbagekøb. det vil aldrig blive praksis. sagde man. Den gang var summen otte millioner. det kunne vi have klaret. men i dag er det mørke tider. Hvert år stiger beløbet med 2.5 millioner kroner og er i år oppe på ca. 70 millioner kroner.
Hvordan vi løser problemet. er svært at se. Vi har vendt alle muligheder. mener vi selv. og eksperter har indtil nu kun kostet
yderligere. uden brugbare muligheder.
Nu sidder jeg så her som formand og skal se fremad mod det næste jubilæum. Jeg skal være ærlig og sige. at det bliver jo ikke med mig som formand, alderen sætter en stopper for den mulighed. Hvordan ser det så ud om 50 år? Vidste jeg det, kunne jeg blive en rig mand. Er der overhovedet noget tilbage, som hedder Typografernes Stiftelser? Svært at sige, men ikke mange ved, hvad en typograf er, andet end det også er en "skovbille", men teknologien som har været os imod, er sandsynligvis endnu mere ændret.
Men vi har jo nogle love som siger, at såfremt vi ophæves, skal eventuel økonomi afleveres til fagforeningen , hvem det så måtte
være til den tid.
Men i år er det jubilæumsår, og som vi plejer, vil vi markere dette med en fest, og her skal vo rt slogan være:


" Længe leve TYPOGRAFERNES STIFTELSER"

 

Hele skriftet kan DOWNLOADES HER